Navne og fordeling af schnauzer hvalpe

Det har været svært at vælge kun een sort schnauzer hvalp

Hvalpene er blevet chip mærket i dag. Det tog de godt nok pænt, ingen kanyle skræk. Med chippen følger navnet og da vi viste hvad vores hvalp skulle hedde, kunne vi jo ikke udskyde det svære valg længere. Da jeg ikke har kennelmærke må jeg kun give hvalpene 1 ords navne, derfor den mærkelige stavemåde.

Hvalpen med det røde halsbånd

Hedder LuckyLuke. Det var ham Mio belærte mig om skulle op i min seng og have særbehandling den første eller anden nat. Så som sin mors udvalgte måtte han have det navn.

Han skal bo i Hornslet.

LuckyLuke
Den anden hanhund

Med lilla halsbånd skal til Silkeborg.

Hvalpenes far hedder Jello. Opkaldt efter en børnebog der på tysk hedder: “Seinen freund Jello” på dansk hedder den Gamle Gule.  Jell-O er i USA et produkt der minder om vingummi altså elastisk. Så navnet på en sort schnauzer hoppebold må være JelloJumper.

JelloJumper
Lille og vågen er bedre end stor og doven

Det er Blå’s motto. Hun er altid den første til at prøve noget nyt og den sidste der kommer ind udefra, fordi verden er så spændende. Hun har heller ikke altid tid til at spise fordi hun opdager en af de andres haler, og så er det sjovere at bide i den.

Hendes mor hedder officielt Black Beauty . I hestebogen af samme navn hedder den anden hest Ginger.  Hun er kommet til at hedde GingerAle.

Hun flytter til Lystrup hvis de har mod til at tage udfordringen op. Hun er hurtig.

GingerAle
Rattata med gråt halsbånd

En rigtig kvadratisk schnauzer, hun  har et ben i hvert hjørne. Hvilket må være passende da hun skal være sand Skandinav. Hun har rødder i Danmark og Finland (hendes morfar) og hun vil få bopæl i både Sverige og Norge.

Rattata
BlackPepper

med turkis halsbånd er fuld af pep og sort er hun i hvert tilfælle.

BlackPepper
Rosinen i pølseenden bliver hos os

så Mio kan holde hende i ørerne. Store Gule er hun blevet kaldt, store poter har hun også. Så hun hedder nu PippiLangskæg.

PippiLangskæg

Jeg håber alle bliver glade både to- og firbenede.